Jøma Lift Teknik er en førende virksomhed inden for service, reparation og vedligeholdelse af lifte og maskiner. Vi er kendt for høj kvalitet, hurtig respons og en stærk teamånd. Nu søger vi en dygtig og engageret mekaniker til vores værksted.
Om jobbet
Som mekaniker på værkstedet vil din dagligdag byde på varierede opgaver hos vores mange kunder. Du vil få ansvaret for at sikre, at vores kvalitetslifte altid er i topform. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Fejlfinding, service og reparation af forskellige liftmodeller.
- Periodiske eftersyn og sikkerhedskontroller.
- Kalibrering og testkørsel af lifte.
- Udfyldelse af servicerapporter og dokumentation af udført arbejde.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en relevant faglig uddannelse, f.eks. som mekaniker, entreprenørmekaniker, landbrugsmekaniker eller lignende.
- Har erfaring med fejlfinding og reparation af hydraulik og el.
- Er en selvstændig og struktureret teamspiller med et højt servicegen.
- Er indstillet på at lære om nye produkter og løbende videreuddanne dig.
Vi tilbyder
Hos Jøma Lift Teknik A/S får du mere end bare et job. Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende hverdag med stort ansvar.
- En god løn der matcher kvalifikationer.
- Grundig oplæring og løbende efteruddannelse.
- En uformel og flad organisation.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til os på bb@jlt.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Bruun på telefon 30 15 35 01.
Om Jøma Lift Teknik A/S
Vi er dansk eneforhandler af blandt andet Genie- og Leguan-lifte og har specialiseret os i salg og service af kvalitetslifte i over 20 år. Vi er en dynamisk virksomhed med hovedkontor i Kolding, men vores medarbejdere dækker hele Danmark.